---
title: "Dronebaseret termografering gennemføres i Hinnerup frem til 31. marts 2026 – Vejret giver endeligt grønt lys"
description: "Droneflyvninger over Hinnerup Nord"
date: "2026-02-27"
created: "2026-02-27"
---

[Hjem](https://www.hinnerupfjernvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://www.hinnerupfjernvarme.dk/nyheder)

                [Dronebaseret termografering gennemføres i Hinnerup frem til 31. marts 2026 – Vejret giver endeligt grønt lys](https://www.hinnerupfjernvarme.dk/nyheder/dronebaseret-termografering-gennemfoeres-i-hinnerup-frem-til-31-marts-2026-vejret-giver-endeligt-groent-lys)

# Dronebaseret termografering gennemføres i Hinnerup frem til 31. marts 2026 – Vejret giver endeligt grønt lys

Efter en periode med vintervejr ser det nu ud til, at temperaturerne stiger, og sneen forsvinder. Det betyder, at vi i marts 2026 genoptager dronebaserede termografering af fjernvarmenettet. Hinnerup by, Hinnerup Nord, Haldum, Haar, Vitten og Grundfør skal genflyves for at få mere valide billeder, mens den sydlige del af Hinnerup, Søften, Foldby og Norring allerede er færdig termograferet.

Termograferingen udføres for at sikre en endnu hurtigere og mere præcis lokalisering af eventuelle utætheder i de nedgravede fjernvarmerør. Ved hjælp af dronernes termiske sensorer kan der registreres unormalt høje temperaturer i jordoverfladen, et tydeligt tegn på varme- eller vandtab. Den tidlige identifikation gør det muligt at reagere hurtigt og dermed minimere både energispild og risikoen for større skader på ledningsnettet.

**Professionelle dronepiloter og fuld lovlighed**

I lyset af den generelle nationale opmærksomhed omkring droneaktivitet, vil vi understrege, at alle flyvninger er fuldt lovlige og udføres af certificerede dronepiloter. Dronerne optager ikke almindelige billeder eller videoer. De er udelukkende udstyret med termiske sensorer og kan hverken se ind i boliger, gennem vinduer eller registrere personer.

**Flyvning foregår om natten**

For at opnå de mest præcise målinger gennemføres flyvningerne primært i tidsrummet fra solnedgang til solopgang. Termografering kræver tørre og kolde forholde, uden regn eller våd asfalt, da fugt kan forstyrre målingerne. Hvis vejret skifter, kan flyveperioden blive forlænget, så alle områder dækkes korrekt. Vi forventer flyvninger frem til 31-03-26.

**Fakta om dronerne**

- Flyver i ca. 120 meters højde
- Er udstyret med navigationslys
- Kan give en svag summen under overflyvning
- Betjenes altid af uddannede dronepiloter

![](https://www.hinnerupfjernvarme.dk/i/MOLIRIMEDIA/657d8cd7-444f-4a10-f0de-08de7434792a?width=800)

## Droneflyvninger frem til 31. marts 2026

                https://www.hinnerupfjernvarme.dk/nyheder/dronebaseret-termografering-gennemfoeres-i-hinnerup-frem-til-31-marts-2026-vejret-giver-endeligt-groent-lys

                        onsdag den 4. februar 2026
                        [Ny elkedel og akkumuleringstank på vej](https://www.hinnerupfjernvarme.dk/nyheder/ny-elkedel-og-akkumuleringstank-paa-vej)

                        fredag den 16. januar 2026
                        [Ny trykforøger på Herredsvej](https://www.hinnerupfjernvarme.dk/nyheder/ny-trykforoeger-paa-herredsvej)

                        onsdag den 31. december 2025
                        [Samme priser som i 2025](https://www.hinnerupfjernvarme.dk/nyheder/samme-priser-som-i-2025)

                        fredag den 19. december 2025
                        [Juleåbningstider](https://www.hinnerupfjernvarme.dk/nyheder/juleaabningstider)
