Erfaren økonomimedarbejder til bogføring og økonomiopfølgning

3. april 2019

Erfaren økonomimedarbejder til bogføring og økonomiopfølgning

Hinnerup Fjernvarme søger en engageret og fagligt stærk økonomimedarbejder, der har fokus på den daglige økonomiske drift og kan tage aktiv del i regnskabsaflæggelse og økonomiopfølgning.

Interesserer du dig for fremtidens forsyning, og trives du i en ansvarsfuld stilling i en mindre organisation, hvor vi er tæt på hinanden? Drives du af interessen for at udnytte IT som værktøj og være med til at videreudvikle økonomi- og forbrugersystemet fra Dansk Fjernvarmes EDB-afdeling?

Hvis ja, så er stillingen som økonomimedarbejder ved Hinnerup Fjernvarme måske noget for dig. Hinnerup Fjernvarme er et forbrugerejet selskab, der leverer fjernvarme og god service til borgere i Hinnerup, Søften, Haar, Haldum, Vitten og snart Norring Korsholm. Vi betjener og administrerer ca. 4.200 forbrugere, og vi udbygger fortsat fjernvarmenettet med ca. 100 nye forbrugere pr. år.

Som økonomimedarbejder bliver du en del af fjernvarmens ansigt og stemme udadtil. Du sidder i ”frontline” til henvendelser fra forbrugere og samarbejdspartnere. Du vil referere direkte til driftslederen.

Du får ansvaret for at sikre høj kvalitet og en effektiv økonomifunktion via din faglighed, ”hands-on”-tilgang, engagement og evne til at gå forrest. Du påtager dig ansvar for at sikre, at økonomifunktionen har effektive processer samt høj kvalitet i opgaveløsningen, så den understøtter udviklingen i forsyningsbranchen.

Arbejdsopgaver:

Som en del af Hinnerup Fjernvarme bliver dine opgaver blandt andet at:

  • Understøtte en effektiv og struktureret økonomistyring.
  • Udføre løbende driftsopgaver inden for bogføring, betalinger, opkrævninger, flytteopgørelser, momsregnskab, afgiftsafregninger, indberetninger og lønudbetalinger.
  • Stå for månedlige afstemninger og opdatere anlægskartoteker.
  • Udarbejde drifts- og likviditetsbudget samt opfølgning herpå.
  • Gennemføre årsafslutning og klargøring til revision.
  • Udarbejdelse og anmeldelse af priseftervisning, budget- og prisanmeldelse, takstblad mv.
  • Forberedelse af materialer til bestyrelsen i samarbejde med driftslederen.
  • Forestå gennemførelse af økonomiprojekter, som automatisk kreditorbetaling samt optimering og digitalisering af fakturaflow og kontering.
  • Være sparringspartner for ledelsen og dine kollegaer.

    Interesserede ansøgere skal kontakte Jobindex.

    Se stillingsopslaget her