Vi er ikke berørt af prisstigninger

21. februar 2019

Måske har du hørt i pressen de seneste uger om, at der er store prisstigninger i vente for fjernvarmebrugerne. Men ikke hos os.

Grundbeløbet bortfalder

I 2019 bortfalder grundbeløbet, som er tildelt de decentrale varmeværker, som fyrer med naturgas og samtidig producerer strøm.

Grundbeløbet er et tilskud fra staten, som har sikret, at kraftvarmeværkerne har kunnet holde varmeprisen lav for forbrugerne. Men det er nu fjernet, og det har givet store prisstigninger hos forbrugerne.

Gælder ikke for os

I Hinnerup fyrer vi med ren biomasse, og vi producerer udelukkende fjernvarme. Derfor kan du som forbruger glæde dig over, at din varmeregning ikke stiger, samtidig med at grundbeløbet bortfalder. Vores varmepris holder niveauet fra 2018.