04. jan 2022

Priserne for 2022

 

Vi har netop lagt de “nye” prisblade, tarifblade og budgettet for 2022 på hjemmesiden. Men der er måske ikke så meget nyt i dét. For der er ingen ændringer i priserne for hverken din varme eller tilslutningsprisen hos Hinnerup Fjernvarme. I det hele taget er der ikke sket nogen prisændringer de sidste 5 år.

Ingen skyhøje varmepriser hos os

Som du muligvis har hørt rundt omkring andre steder i landet, er det almindeligt, at varmepriserne ændrer sig år efter år, og som regel stiger priserne. Især i øjeblikket er varmepriserne skyhøje rigtig mange steder, og derfor er vi hos Hinnerup Fjernvarme rigtig glade for, at hverken vores varmepris eller tilslutningspris ændres - og så endda for 5. år i træk!